Ny revisor og ejendomsrådgiver på Fyn

Landbrugsrådgivning Syd, der bl.a. ejes af Fyns Familielandbrug, udvider revisorstaben og tilbyder nu også lokal ejendomsrådgivning ved køb og salg af landejendomme.
Ny revisor og ejendomsrådgiver på Fyn

Landbrugsrådgivning Syd opruster med erfaren fynbo til revision og ejendomsrådgivning

Niels Jepsen tiltræder pr. 1. august som revisor og ejendomsrådgiver hos Landbrugsrådgivning Syd på Fyn.

Niels er et kendt ansigt i landbrugsbranchen, hvor han har arbejdet siden 1997, senest i den nu nedlagte ejendomsafdeling hos Centrovice i Vissenbjerg.

- Vi glæder os over at have fået Niels med på holdet og over, at vi nu også kan tilbyde vores fynske kunder rådgivning ved køb og salg af landejendomme, siger Keld C. Christensen, ledende revisor hos Landbrugsrådgivning Syd.

Erfaren ejendomsrådgiver og økonomikonsulent

Kombinationen af kompetencer inden for både økonomisk rådgivning og ejendomsrådgivning er unik, og det kommer de kunder til gode, der enten går i købs- eller salgstanker. Niels kan f.eks. sikre, at det skattetekniske bliver tænkt ind i handlen, og at handlen gennemføres mest hensigtsmæssigt.

Ud over formidling mellem køber og sælger kan Niels også bistå ved forhandlinger med banken og kreditforeningen, samt lave regnskabet efterfølgende.

Stort lokalkendskab

De seneste seks år har Niels formidlet utallige handler af store og små landejendomme på Fyn, inklusive hobby- og deltidslandbrug.

- Jeg glæder mig til at starte op med ejendomsrådgivning hos Landbrugsrådgivning Syd og til at hjælpe de fynske landmænd med at gøre en god handel, siger Niels Jepsen.

På økonomisiden har Niels Jepsen 23 års erfaring og startede faktisk sin karriere hos Landbrugsrådgivning Syd i Varde, indtil en fynsk pige (nu hustru) trak hans opmærksomhed imod Fyn.

- Jeg ser frem til at vende tilbage til LRS, hvor nogle af min kolleger fra 1990erne stadig er ansat, fortæller Niels. Jeg kender Landbrugsrådgivning Syd som en virksomhed med gode værdier, og hvor tillid og loyalitet er i højsædet, både i forhold til kollegerne og kunderne.

Niels Jepsen er 51 år og bor i Ringe med sin hustru og to sønner. Han træffes på begge virksomhedens fynske kontorer i Svendborg og Odense efter behov. Da han er en ekstra ressource hos Landbrugsrådgivning Syd, starter han ikke op med fuld portefølje. Han har dermed plads til nye kunder, både inden for ejendomsrådgivning og revision, og kommer gerne forbi på et uforpligtende besøg.

Se kontaktoplysninger på Niels nedenfor.

Niels Jepsen

Niels Jepsen

Revisor og Ejendomskonsulent

Telefon
7374 2169
Mobil
3016 2169
E-mail
nje@lrs.dk
Fagområder
  • Ejendomskonsulent
  • Konsulent
  • Revisor