Åbent Landbrug på Fyn: Oplev et niche-landbrug med naturpleje hos Holmelund & Ko

Åbent Landbrug på Fyn: Oplev et niche-landbrug med naturpleje hos Holmelund & Ko

Åbent Landbrug på Fyn

Oplev et niche-landbrug med naturpleje hos Holmelund & Ko

Kom med til en spændende dag, når Trine og Jesper, medlem af Fyns Familielandbrug, invitere ind på gården Holmelund til Åbent Landbrug d. 15. september fra kl. 10:00 – 16:00. Tag hele familien med og få en unik mulighed for at opleve arbejde med køerne, afgræsning og det fine kød, som du kan finde i gårdbutikken.

Et deltidslandbrug med fokus på familien på landet

Trine og Jesper bor på gården Holmelund, hvorfra Jesper driver selvstændig tømrerforretning ved siden af Holmelund & Ko. De har i dag kvæg af racen Welsh Black krydset med Aberdeen Angus. Dyrene skal udføre naturpleje i deres vådområder, og flokken er på 30 moderdyr og tilhørende opdræt. Derudover giver de noget rigtigt lækkert kød, der er saftigt og mørt. Det kan du også købe i gårdbutikken.

Hvad I kan opleve:

Dagen byder på en række spændende oplevelser:

  • Guidede ture: Jesper vil være i folden hele dagen, hvor han vil fortælle om dyrene og svare på spørgsmål. Trine vil hver hele time, give en lille introduktion til, hvordan Holmelund & Ko startede og hvilke mål, der arbejdes hen imod.
  • Kæl med dyrene: Der vil være mulighed for at komme helt tæt på dyrene.
  • Landbrugsmaskiner: Se de store traktorer og hør om de teknikker og udfordringer et landbrug har.
  • Aktiviteter for børn: Der vil være mulighed for leg/hulebygning med små halmballer, så tag hele familien med, og få en god oplevelse.

Om Åbent Landbrug

Åbent Landbrug er et gratis årligt arrangement, hvor landmænd og virksomheder over hele landet åbner deres døre for offentligheden. Formålet er at give danskerne en autentisk oplevelse af nutidens landbrug og fødevareproduktion. Siden 1995 har arrangementet, der tidligere gik under navnet Grøn Søndag, tiltrukket op til 100.000 besøgende årligt. Det er én dag, hvor hele familien kan lære om landbrugets betydning og de mennesker, der arbejder hårdt for at producere vores fødevarer.

Praktiske Oplysninger

  • Dato: 15. september 2024
  • Tidspunkt: Kl. 10:00 – 16:00
  • Adresse: Gestelevlundevej 31, 5750 Ringe
  • Tilmelding: Book din gratis billet her

Jesper og Trine samt Fyns Familielandbrug glæder sig til at byde dig velkommen til Åbent Landbrug hos Holmelund & Ko.