Etableringsaften: Tag næste skridt mod dit eget landbrug

Etableringsaften: Tag næste skridt mod dit eget landbrug

Etableringsaften: Tag næste skridt mod dit eget landbrug

Drømmer du om at blive selvstændig landmand, eller overvejer du et generationsskifte? Kom til etableringsaften på Gråsten Landbrugsskole onsdag den 25. november 2026 kl. 19.00–21.30.

Sønderjysk Familielandbrug, Landbrugsrådgivning Syd og Gråsten Landbrugsskole inviterer til en aften med viden, erfaringer og inspiration til etablering og generationsskifte i landbruget.

Aftenen henvender sig særligt til unge landbrugere, der overvejer at etablere sig med eget landbrug, og til ejere, som står over for et generationsskifte. Alle interesserede er velkomne, og deltagelse er gratis.

Fra bankmødet til generationsskiftet

Hvad skal du have styr på, inden du går i banken? Hvilke krav møder du som ung landmand, og hvilke ejerformer kan være relevante? Kreditbanken Sønderborg giver indblik i, hvad du bør forberede.

Du kan også høre om generationsskifte fra ejendomsmæglerens synspunkt og få erfaringer fra en ung landmand, der selv netop har været igennem et generationsskifte. Undervejs er der kaffe, kage og mulighed for at stille spørgsmål.

Program

  • 19.00: Velkomst ved Anders Friis Sørensen, formand for Sønderjysk Familielandbrug.

  • 19.05: Forstander Bjarne fra Gråsten Landbrugsskole fortæller om skolen og fremtiden som selvstændig landmand.

  • 19.30: Kreditbanken Sønderborg fortæller om forberedelse til bankmødet, krav til unge landmænd og mulige ejerformer.

  • 20.00: Generationsskifte set fra en ejendomsmæglers synspunkt ved Lars fra Landbogruppen.

  • 20.30: Kaffe og kage.

  • 20.45: En ung landmand fortæller om sit generationsskifte sammen med driftsøkonom Sune fra Landbrugsrådgivning Syd.

  • 21.15: Spørgsmål og afrunding ved Anders Friis Sørensen.

  • 21.30: Tak for i aften.

Praktisk information og tilmelding

Dato: Onsdag den 25. november 2026
Tid: Kl. 19.00–21.30
Sted: Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten
Pris: Gratis

Tilmeld dig hurtigst muligt og senest fredag den 20. november 2026 kl. 12.00 på telefon 73 74 20 20 eller mail lrs@lrs.dk.

Vi glæder os til at se dig!