Landbruget skal tilpasse sig, vi skal udvikles og ikke afvikles, sådan lød budskabet fra Formand Merete Hjorth Pedersen i sin beretning ved generalforsamlingen i Fyns Familielandbrug d. 14. marts.
Mennesker mangler i den grad respekt for hinandens tilstedeværelse, behov og ytringsfrihed. Alle bør give plads til hinanden, uagtet politisk ståsted. Vi bliver udfordret i landbruget, men vi samarbejder også selvom dagsorden byder på bl.a. CO2-afgifter, forkerte ejendomsvurderinger og at vi skal rede klimaet. Samarbejde er er et af ”værktøjerne” til de nødvendige løsninger, der skal i brug.
Vi mærker klimaforandringerne på egen krop. Indsatser og løsninger skal på dagsordenen! Her tænkes bl.a. bedre vedligeholdelse og pleje af åer og vandløb. Markdræn behøver et nærmere eftersyn i løbet af året. Ekstreme vejrforhold skal i fokus og forberedelse til.
Iltsvind i danske farvande har aldrig været mere udbredt. Landbruget er en del forureningen til havmiljøet, men blikket bør også rettes på de øvrige faktorer, der er en del af forureningen, vand-og havmiljøet, såsom store havbyggerier, Lynetteholm, ikke-registrerede spildevandsudledninger og overløb fra spildevandsanlæg, bundtrawl m.m. Landbrugets kvælstof udledninger til det nære havmiljø er blevet pilotundersøgt i 4 Kystvandråd og der er flere aktører som deltager, men Familielandbruget og Patriotisk Selskab var der ikke plads til. Rapporten fra det ”lokale” Kystvandråd, Odense Fjord Samarbejdet, viser at 70% af belastningen i f.eks. Odense Fjord, kommer fra punktkilder i oplandet.
Iltsvind skal bekæmpes og alle aktuelle presfaktorer skal i spil. Der skal ske en reduktion af kvælstofudledningerne til det kystnære vand- og havmiljø, udrenset spildevands- og spildevandsoverløb skal begrænses. Regeringen skal i dialog med nabolandene omkring fælles status og hvilke foranstaltninger der skal træffes vedr. kvælstof- og spildevandsudledninger.
Vi har sammen med vores tre andre Familielandbrugs foreninger i Syddanmark, udsendt en pressemeddelelse med udtalelsen at der bør være en CO2-bundkvote, så det ikke går så hårdt ud over de mindre landbrug. Aftalen må bl.a. ikke koste arbejdspladser eller flytte produktionen til andre lande. Nu håber vi på et godt og dybdegående arbejde i Den grønne trepart, selvom de er udfordret og ser vanskeligt ud.
Voldsomme gebyrstigninger fra fødevarestyrelsen var også med i beretningen. Her tænker mange landmænd: kan det betale sig med hjemmeslagtning, med den voldsomme gebyrstigning? Flere hundrede %. Fødevareministeren er kontaktet vedr. dette igennem Kvægsektionen og der arbejdes på en løsning.
Fælles Fynsk Klimapartnerskab blev også nævnt, hvor Fyns Familielandbrug sammen med to andre landbrugsforeninger og de 10 fynske kommuner har sat på biomasse, arealer og bedrifter på dagsordenen. Det er et fælles forum, hvor man gennem dialog og samarbejde, styrker landbrugserhvervet og kommunerne på Fyn.