Rente på restskat
Rente på restskat
Vidste du, at hvis restskatten for et indkomstår betales efter 31/12 i året, løber der renter på. Renten offentliggøres sidst på året.
For 2024 er renten på 5,3% pro anno frem til 1/7 - 2025. Det vil sige hvis restskatten er på 100.000 kr. og den betales f.eks. ¼ - 2025, vil der løbe ca. 1.300 kr. på i rente.
Betales restskatten først efter 1/7 - 2025 bliver der tillagt et procenttillæg på 7,3%. Det vil sige, at hvis restskatten stadig er 100.000 kr. vil der løbe 7.300 kr. på i rente. De første 23.100 kr. vil blive indregnet i forskudsskatten for 2026 og vil således få en lang kredit. Det resterende beløb vil blive opkrævet i 3 rater i efteråret 2025.
Der er ikke fradrag for hverken rente eller procenttillæg.
Hvis du har en mistanke om at der vil opstå en restskat, f.eks. fordi indtægten har været højere end forskudsregistreret, eller fordi der er solgt fast ejendom, kan det være en god ide at indbetale restskat omkring nytår. Er du i virksomhedsordningen kan det være en god ide lige at aftale med din revisor, om det må være i 2024, eller om det skal vente til først i 2025.