Vi har brug for mere end træer – økologien og det græs drevne landbrug bør spille en større rolle

Regeringens såkaldte kvælstof hammer er nu ved at tage form. Hvis ikke landbruget frivilligt leverer de nødvendige reduktioner i kvælstofudledningen, skal en stor del hentes via direkte regulering. Det er et vigtigt skridt for vandmiljøet – men vi savner en mere balanceret tilgang.

For hvorfor nævnes skovrejsning næsten som det eneste værktøj? Hvorfor ser man ikke i højere grad på økologi og naturpleje, hvor der både kan produceres fødevarer og tages hensyn til miljø og klima? Det er en bekymring, vi deler med flere andre i både landbrugets bagland og grønne kredse, hvor man har efterlyst en bredere palet af løsninger – frem for en ensidig satsning på skov.

Et indlæg på LinkedIn satte for nylig fokus på netop det: at jorde, som i dag dyrkes økologisk og uden kemi, måske tages ud af drift – mens der gives plads til mere intensiv drift andre steder. Det er svært at forstå, hvis målet er at mindske kvælstofudledningen og samtidig binde kulstof i jorden.

Græsarealer med kvæg, god vækst og sund jord kan lagre betydelige mængder kulstof. Det kræver ikke nødvendigvis ekstensiv drift, men veldrevne, flerårige græsmarker – ofte med husdyr – som holder jorden levende og bidrager til naturpleje. Når sådanne arealer samtidig leverer fødevarer, giver det dobbelt gevinst.

Og der er mere end klima og vandmiljø på spil. Økologisk drift bidrager også til at beskytte vores grundvand. Der bruges ikke pesticider, og kvælstof påvirkningen er lavere. Det giver en vigtig sidegevinst: bedre drikkevand – noget, danskerne med rimelig grund bekymrer sig mere og mere om.

Frivillighed og fælles ansvar

I Familielandbruget støtter vi klart op om frivillige aftaler om areal omlægning og naturgenopretning. Det er også det signal, vores formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, har sendt i en pressemeddelelse. Han peger på, at det netop nu er vigtigere end nogensinde at lykkes med samarbejdet mellem landmænd, kommuner og staten – så vi undgår tvang. Det er vi helt enige i.

Skulle reguleringen alligevel blive nødvendig, er det afgørende, at den udformes med respekt for både faglige hensyn og for, at byrden fordeles rimeligt. Der vil være områder, hvor udledningen er højere end andre, og hvor indgreb vil gøre ondt – både økonomisk og menneskeligt. Det kræver omtanke og retfærdighed, hvis vi skal holde sammen i erhvervet og lykkes med de grønne ambitioner.

Danmark har brug for mad, og verden har brug for flere bæredygtige fødevarer. Det kræver, at vi bruger alle redskaber – ikke kun dem, der er lette at måle. Det er ikke skov, natur eller fødevarer. Det bør være en god blanding.

Af Michael Jakobsen, næstformand i Familielandbruget