Det forgangne år har budt på mange udfordringer for landbruget. Lang tørke i april/maj og meget regn i sommermånederne juli/august. Besværlig høst og lave udbytter for både korn og grovfoder. Landmandens udfordring har altid været – at tilpasse sig – det er nødvendighedens lov og landbruget gør det gerne.
At tilpasse sig – bliver endnu mere påkrævet i den kommende tid. Alle har en mening, forventning til hvordan fødevarer erhvervet forvalter sine produktionsmetoder, natur, klima, miljø og øvrige samfundsopgaver. Landbruget har altid udviklet og forbedret sin tilværelse med innovation og udvikling. Andelstanken fra 1880èrne er et af de bedste eksempler. Landbrugets fælles rådgivningscenter - SEGES - fra begyndelsen 1960èrne er en anden vigtig medspiller i landbruget fremgang og udvikling af erhvervet. Fællesskabet og dialogen er en af de bærende kræfter til de fælles løsninger, der skal findes. Også her i 2024.
Verden er nu udfordret af hele 2 krige. Hamas angreb Israel den 7. okt. ved et grusomt terrorangreb og siden har de stridende parter bekriget hinanden på forfærdeligste vis. I Ukraine mangler de ammunition og andre våben. Skal verden bevare sin frihed og sikkerhed, er det yderst vigtigt at Ukraine forbliver et selvstændigt land. Mennesker mangler i den grad respekt for hinandens tilstedeværelse, behov og ytringsfrihed. Alle bør give plads til hinanden, uagtet politisk ståsted.
Landbrugspolitik (Vand, vand, og… vand).
Det landbrugspolitiske arbejde har spændt over mangt og meget. Ejendomsvurderinger blev sendt til ca. 20.000 mindre jordbrugere i april. Mange Familielandbrugere og landboere følte sig usikre. Officielt ingen klagemulighed! Ny endelig vurdering foretages i 2025. Det emne vender jeg tilbage til senere. Et påtrængende spørgsmål er, hvor er Retssikkerheden for den enkelte borger?
Klima – miljø – CO2-afgift på landbrugets biologiske processer – Vandmiljøplan3, udtagning af lavbundsjorde 100.000 Ha – (ca. 50.000 ha er i proces, det vil sige disse jorde er under den første udredning hos myndighederne). Hvem ejer jorden? Paletten af udfordringer og opgaver er mange og omfattende. Klimaet forandrer sig, det oplever vi hver dag. Tørre perioder om foråret, regn når vi holder sommerferie og høster. September blev tør, så vintersæden kom fint i jorden. Nu er vinteren er ved at gå på hæld og hvilken vinter det har været. REGN i så store mængder at mange hektar vinterafgrøder skal sås om, på grund af oversvømmelse. Vi mærker klimaforandringerne på egen krop. Nu skal indsatser og løsninger frem på dagsordenen! Her tænkes bl.a. på bedre vedligeholdelse og pleje af åer og vandløb. Markdræn behøver nok også et nærmere eftersyn i løbet af året. De mange ”søer” i landskabet denne vinter, viser at en indsats på er påkrævet. Ekstreme vejrforhold skal vi have i fokus og forberede os på. Denne vinter er kun begyndelsen på hvad der måske venter i fremtiden.
Kystvandråd (iltsvind)
Iltsvind i danske farvande har aldrig været mere udbredt. Landbruget har ødelagt havet omkring Danmark, lød det i mange medier. - Langt fra fakta. - Landbruget har meldt ud at erhvervet er en del forureningen til havmiljøet, men opmærksomheden bør også rettes på alle øvrige presfaktorer så som: store havbyggerier – Fermforbindelsen – den nye ø, Lynetteholm øst for København – ikke registrerede spildevands udledninger og overløb fra spildevandsanlæg, bundtravel ved fiskeri, høje havtemperaturer i efterårsmånederne, bør have alles opmærksomhed. Landbrugets kvælstof udledninger til det nære havmiljø, er blevet pilotundersøgt i 4 Kystvandråd: Vadehavet, Ringkøbingfjord, Limfjorden og Odensefjord Samarbejdet. I dette Kystvandråd er der flere aktører som deltager: bl.a. SDU, Vandcenter Syd, DN, Ornitologisk forening, Centrovice m.fl. De øvrige foreninger i landbruget, Familielandbruget og Patriotisk Selskab var der ikke plads til. Kontingentet var dobbelt så stort og vi kunne ikke få en repræsentant i bestyrelsen! Rapporten fra de 4 Kystvandråd viser at 70% af belastningen i f.eks. Odense Fjord, kommer fra punktkilder i oplandet. Rapporten viser at der skal mange løsninger til, for at løse de forskellige lokale udfordringer, i det nære vand - og havmiljø. Løsningen i bl.a. Vadehavet er en model, medens løsningen for Ringkøbing Fjord er en helt anden. Dette viser at den bedste, stærkeste og mest samfundsøkonomiske indsats, bør være lokalt forankret. Så mere forskning og forsøg i de enkelte fjorde og nære havområder er en nødvendighed for langtrækkende og holdbare indsatser. Landbruget og flere af samarbejdspartnerne ønsker etableret flere Kystvandråd, medfinansieret af Staten, da denne forskning er meget dyr. Flere fjorde bør udforskes og analyseret i forhold til den rigtige lokale indsats. Odense Fjord Samarbejdes rapport anviser forslag til indsatser, det er bl.a. udtagning af 6700 ha til lavbundsjorde, udplantning af større områder med ålegræs i Fjorden, bedre lysforhold, sandcapping på fjordbunden, samt udsætning af sandmuslinger. Kystvandrådene har vist deres værd og flere bør igangsættes.
Landsbrugsaftalen fra 2021 har givet mulighed for ”Second Opinion” af landbrugets reduktioner af kvælstofanvendelse. – Denne arbejdsgruppe bestod af udenlandske Forskere og de afleverede deres rapport i okt. 2023. Her viser beregninger at Kvælstofkortet 2024, ikke er helt i overensstemmelse med virkeligheden. De bør genberegnes. Djursland og Bornholm bliver pålagt store efterafgrøde indsatser – helt op til 130% - på grund af høje kvælstofudledninger, hvilket ikke havde været tilfældet før. Logikken mangler når der studeres kvælstofkort 2024! Andre områder blev helt fritaget for kvælstofindsats, trods disse havde været meget belastet på de tidligere kort!
Iltsvind.
De store områder med iltsvind i danske farvande, i 2023, er sket på baggrund af roligt vejr i sept. samt at vandtemperaturen ved havbunden har været væsentlig højere end normalt. Det fremgår af en rapport fra SEGES. Ved et nærstudie af SEGES- rapporten, kan man læse at det kraftige iltsvind særligt i Østersøen, ikke kun er funderet på udledninger fra landbruget. Næringsstoffer fra udlandet, til de åbne havområder og bælter, er også en meget stor kilde til iltsvind. Vandet i vores farvande er lagdelte forstået på den måde, at der er brakvand – med lavt saltindhold – i Østersøens øverste vandlag og det tungere vand – med højt saltindhold – fra Nordsøen, ligger i bundlaget. Iltrigt vand i vandoverfladen og iltfattigt vand ved bunden, er den bedste opskrift for at iltsvind kan udvikles. Disse faktorer varierer fra år til år, da blæst og lavere temperaturer har stor indflydelse på vandmassernes iltforbrug. Foregår der ikke en god iltudveksling mellem bund og top i vandmasserne, ligger det lige for med iltsvind i farvandene.
Iltsvind skal bekæmpes og alle aktuelle presfaktorer skal i spil. Der skal ske en reduktion af kvælstof til det kystnære vand- og havmiljø, udrenset spildevands- og spildevandsoverløb – skal begrænses Den danske regering skal gå i dialog med nabolandene, hvad er deres status og hvilke foranstaltninger er der truffet, vedrørende kvælstof- og spildevandsudledninger? For øvrigt en anbefaling i ”Second Opinion” rapporten om at iværksætte dette initiativ hurtigst muligt. Det er åbenhed, dialog og fællesskab der skal bære de fælles løsninger på verdens klimaudfordringer, dansk enegang giver ingen mening.
CO2-rapport (Svarer- rapporten)
Den 21. feb. Udkom en længe ventet rapport fra Michael Svarer – udvalget. Hvorledes kan det blive muligt for landbruget at reducerer sin CO2 udledninger? Hvilke ”redskaber” kan der tages i anvendelse og hvordan? ”Svarer – udvalgets” arbejdsopgave var beskrevet i et kommissorium. En bunden opgave skulle løses. Kompliceret, vanskelig, ingen andre steder i verden eksisterede der forsknings- og forsøgsresultater, ”udvalget” kunne skele til eller trække på. Alt skulle skabes fra bunden. Samt at der midt i perioden blev lagt en ny opgave til, hvad med en CO afgift i køledisken?
Udvalget foreslår 3 modeller i deres rapport: Model nr. 1 - 750,-/ ton udledt CO2. Model Nr. 2 – 375,-/ ton udledt CO2 og Model nr. 3 – 125,-kr./ ton udledt CO2. I model 2 og 3 er der lagt et bundfradrag ind. Den 1. model vil blive kostbar for erhvervet, landsbyer og landdistrikter. Mange landmænd vil skulle forlade erhvervet samt følgeindustrien, ca. 8000 skal finde et andet job. Model 2 vil også kræve bedriftslukninger, har er der åbnet for et bundfradrag på 50%, inden der skal betales en CO2-afgift. Model 3 kræver også sine reduktioner i antal landbrug og beskæftigede. Omkring 2000, her er der også lagt et bundfradrag ind. Landbrugsavisen fra 24. feb. beskriver rapporten på en fin og oplysende måde, så vi alle kan få en nærmere forståelse af udfordringer og konsekvenser for landbruget og fødevarevirksomhederne samt vores muligheder for udvikling og ikke afvikling. Udvikling her tænker vi på landbrugets Klimaplan 2030 (Dyrk mulighederne). Klimaplanen viser mange veje til at komme i mål med landbrugets CO2 udledning, inden 2030. Jeg håber at I vil nærstudere ”Svarer-udvalgets Rapport” i denne udgave af medlemsbladet, det er god viden.
CO2–rapporten støder desuden på flere udfordringer i forhold til Regeringsgrundlaget fra dec. 2022. Det må ikke koste arbejdspladser – ikke flytte landbrugsproduktion til andre lande – ikke afvikle men udvikle og fremtidssikre landbrugsproduktionen i Danmark. Rapporten er et indspil til det videre arbejde i ”Den grønne 3 part”, - nedsat af regeringen - hvor følgende organisationer samt ministre deltager: L & F, DN, DI, NNF; DA og KL. - Økonomimin. Stefanie Lose er tovholder på dette arbejde, med tidl. Henrik Dam Kristensen som formand. Øvrige ministerier er -miljø – klima – fødevarer mini. og finansministeriet. Samt embedsmænd fra alle ministerier. Tænketanken – Concito er videns part og ikke aktiv deltager i arbejdet. Formanden for L&F udtaler: dette arbejde er yderst, yderst vanskeligt og meget, meget kompliceret. Målstregen er juni måned, der skal resultatet være klar til Regeringen. I den mellemliggende periode er det L&F`s formand, der kommunikerer med medierne.
Gebyrstigning (Gebyr mark / hjemmeslagtning)
Den 1. feb. skete der en voldsom gebyrstigning ved henvendelse til Embedsdyrlægen når der skal foretages en mark-/ hjemmeslagtning. Prisstigning gik fra 461,- kr. / kvarter til 1161,- kr. / kvarter!!!! Fødevarer styrelsens begrundelse er: ”Styrelsen er selvfinansierende” og denne opgave giver underskud. Det kræver også forberedelse og kørsel! Derfor denne nødvendige stigning! Fødevarer ministeren er kontaktet om dette gennem Kvægsektionen, hvor der arbejdes intenst på en løsning. En udgift som denne kan få store konsekvenser for afgræsning af Naturarealer og naturens øvrige biodiversitet, gårdbutikker og miljøet som helhed. Har landmanden ikke en fornuftig økonomi med sit ”naturgræsser” kvæg. Ingen naturpleje????
Fyns Familielandbrug (Klimapartnerskab - Fyn)
Vender vi blikket ind af i eget regi har der været fokus på flere ting. Der er indgået et ”Fælles fynsk Klimapartnerskab” med alle tre landbrugsorganisationer og de 10 fynske Kommuner. Man har lagt 3 temaer: Biomasse: (fx biogas, raffinering, Power to X) – Arealer: (fx udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, multifunktionelle projekter) – Bedrifter: (fx dyrkningsmetoder, stald – og foderteknologier, forbedret produktivitet). Denne aftale erstatter ikke samarbejdet mellem landbrugserhvervet og de enkelte kommuner. Tænkes som et fælles forum til dialog og samarbejde mellem landbrugserhvervet og kommuner på Fyn. Tak til initiativtager og byrådsmedlem Ib Jensen, Assens. Det har haft en svær begyndelse har du udtalt, men efter flere år er ”Rammeaftalen” blevet søsat. Tak for initiativet. Sammenhængskraft vil være en styrke for alle.
Åbent landbrug (Åbent landbrug)
Åbent landbrug er en årlig tilbagevendende begivenhed for landbruget. Denne åbenhed og samklang med befolkningen har førsteprioritet hos alle landmænd og landbrugets organisationer. Den 3. søndag i september slår de medvirkende landbrug dørene op for alle interesserede. Og sikke en interesse der var for at besøge vores økolog Mikkel Dreyer og hans familie. Op mod 1500 gæster lagde denne søndag vejen forbi, for at komme tæt på dyr og mark. Mange tak for jeres indsats og medvirken til at det blev så stor en succes. Dette års Åbent Landbrug er ikke helt på plads, men det vil ske inden længe. Emner på interesserede landmænd modtages gerne. Knap 100000 gæster på landsplan kiggede indenfor og flere udtalte til Medierne at de ville komme på besøg igen næste år! Åbenhed og gennemsigtighed nedbryder mange fordomme og myter.
I rådgivningscentret LRS har bestyrelsen besluttet at fordelingens nøglen af investeret kapital fra ”moderforeningerne” Sønderjyske Fam., Vejle Fam., Fynske Fam. Og Sydvestjyske Fam. i fremtiden bliver det 25% til hver. Da LRS Rådgivningssamarbejdet blev stiftet for ca. 15 år siden var fordelingen således: Sønderjyske 45%, Sydvestjyske 21%, Fyn 20% og Vejle14%. Meget har ændret sig gennem tiden og vi fandt denne tilpasning til tid og sted nødvendig. Sønderjyskes ejerandel skal reduceres og Vejle har behov for at låne kapital hos de øvrige 3 foreninger. Børge Sørensen vil lidt senere gennemgå ovenstående.
Ejendomsvurderinger (Ejendomsvurderinger)
Ejendomsvurderinger. I april 2023 modtog ca. 20000 mindre landbrug og landboer i det åbne land deres ejendomsvurdering. Mange blev ændret til kun bolig eller erhvervsejendom. Vurderingerne ramte i flæng og var ikke retvisende. Klagemulighed var ikke en mulighed, kun en foreløbig vurdering, lød der fra Ejendomsskattestyrelsen. Der kommer en endelig vurdering i 2025! Sådan. Borgerne blev frustreret, usikre og mange tænkte hvordan er min situation, kan jeg sælge min ejendom, er jeg stavnsbundet her???????? Et af svarene lød: du kan vælge ar blive i ”Overgangsordningen” indtil du sælger din ejendom! Ejendomsvurderinger der ramte flere hundrede % skævt er blevet rettet til. Medierne var i denne sag en hjælpende hånd til at få myndighederne til at rettet de værste skævheder. En sag vi i Familielandbruget her lokalt har fulgt op med et oplysende møde i maj 2023 for fulde huse. Fyns Familielandbrug har haft rigtig god bistand af L&F`s jurister og økonomer, i den løbende kontakt til Ejendomsskattestyrelsen med de mange problemstillinger. Uden deres ekspertise havde det ikke været muligt at fastholde, den direkte kontakt til Ejendomsskattestyrelsen. Et område vi kommer til at have i fokus flere år frem.
Synlighed
Synlighed, målsætning og medlemsrekruttering har Familielandbruget på landsplan arbejdet med i flere år. Succesraten af arbejdet er ikke særlig stor. P. t. ligger der et forslag på bordet til Familielandbrugets Strategi, Synlighed og målsætning. Dette forslag skal FLS`s bestyrelse gennemarbejde på sit næste møde. Jeg vil gerne herfra hører jer medlemmer, er Familielandbruget tydelige i Mediebilledet? Hvad kan vi gøre bedre og mere? Og hvordan kan vi i fællesskab hjælpe hinanden med denne vigtige opgave? Ideer og forslag modtages gerne! Familielandbruget, landsbyer og landdistrikter har altid været en del af vores DNA og det skal det også være i fremtiden.
Trods det at udfordringerne for landbruget ser svære ud, så er tiden inde til at vi landmænd rykker endnu tætter sammen om dette vigtige arbejde. Sortsyn og upassende ordvalg i Medier og offentlighed fremmer ikke processen. Danskerne er afhængige af hinanden på alle niveauer og ingen job er overflødige! Tiden er inde til selvransagelse, respekt og samværsfølelsen for hinanden. Ingen kan stå alene, hverken borger, forbrugere eller landmænd. Læg selvoptagetheden væk, kæmp for vores fælles værdisæt, fremtidig fødevareproduktion i Danmark i respekt for klima, natur og miljø.
Tak for godt samarbejde til bestyrelse, ansatte, medlemmer og øvrige samarbejdspartnere. Familielandbruget er altid en kamp værd.
Historie fra den virkelige verden!